Som enhver studerende udi kommunikationens ædle kunst vil vide, så er det i udvælgelsen af et nyt og catchy produktnavn vigtigt at fokusere på det konkrete, simple og uventede. Med disse formaninger in mente har jeg derfor valgt at døbe min blog: Humuhumunukunukuapua'a-blog, da Humuhumunukunukuapua'a er navnet på den meget kendte hawaiianske nationalfisk (konkret) og denne fisk besidder både karakteristika og et navn der skiller den ud fra den grå masse af fisk der ellers forurener vores verdenshave (uventet). Hvorvidt navnet så er simpelt (simpelt) kan jo diskuteres, men hvis man klapper sig igennem ordet så hjælper det i hvert fald lidt. Vi prøver: Humu (klap) humu (klap) nuku (klap) nuku (klap) apua'a (valgfrit klap). Jeg vælger personligt at ignorere det afsluttende "'a" og eftersom dette lille fonetiske greb endnu ikke er blevet påtalt af de lokale, tror jeg vi er godt kørende. De fleste af jer vil nok faktisk medgive at det ikke er så slemt endda, når man har udtalt fiskenavnet et par gange. Og så er det jo lidt af et partytrick/icebreaker lige at slynge navnet på den hawaiianske nationalfisk ud i lokalet.
Det fjollede navn på fisken giver mig så samtidigt lejlighed til at lave en lille blogicebreaker, og introducere lidt fornuftig viden om det oprindelige hawaiianske sprog. Der er nemlig kun 12 bogstaver til rådighed i det hawaiianske alfabet, hvilket har ledt til denne irriterende tendens med at gentage stavelser i et væk for at kunne fremvise nogle by/vej/fiskenavne af bare nogenlunde acceptabel længde. En anden konsekvens af dværgalfabetet er at alle veje og steder mere eller mindre hedder det samme. Det flyder med stedsangivelser som kokuioku-vej, koioukua-vej og kukuioko-vej og som udlænding er man derfor fuldstædig stedblind. Nede i Honolulu centrum har imperialisterne heldigvis vist de primitive lokale hvor skabet skal stå, og velsignet os med vejnavne som Bishopstreet (hvor Hawaii Pacific University ligger), Richardsstreet osv. Vestlig kultur demonstrerer endnu engang sin naturlige overlegenhed. Denne vedvarende kulturkamp vil jeg komme nærmere ind på i senere blogindlæg.
Nu skal jeg læse op til COM 6000 - introduction to Communication, hvilket vel nok skulle kunne give mig noget inspiration til specialet... SUK!
This is Nis Sperling signing off, Aloha!
Ps: Et lille billede af blog-fisken til at øge graden af konkrethed!
Hot damn! Brødrene Heath ville være stolte, Nis! Det der er bare made to stick fra starten, jeg kan mærke det. Nåh ja, og fin fisk, også! Glæder mig til at høre mere om det hele derovre :-)
SvarSletJeg føler meg allerede klokere. Blir denne bloggen min primære kilde til kunnskap og viten i 2010? Det skal man ikke se bort fra.
SvarSlet