Saa skal der blogges med amerikansk tastaur og selvom det stadig er qwerty-systemet, saa er det jo i sig selv en udfordring. Jeg befinder mig pt. i HPU's computerlab, og forsoger desperat at udfylde ventetiden mellem klasser. Heldigvis er det jo det man har en blog til. Jeg har netop overstaaet "PSOC 6446 - organizational change; consulting theory and practice" under ledelse af professor Ward der anvendte en undervisningsteknik der til forveksling minder om Kockens. Med andre ord fri association over emner der til noeds kan siges at vaere perifaert relevante for undervisningsemnet. Dog var der denne gang et vist fokus paa fremtiden for konsulentgerningen, hvorimod Prof. Ward ved tidligere lejligheder har brugt hele timer paa at snakke om "Nam" og forgaeves drage paralleler mellem moderne forretningsliv og krig. Det er i hvert fald hvad mine medstuderende fortealler mig. Altsaa a classic case of Walter-syndrome; This is not Nam, this is consulting goddamnit! Jeg er aerlig talt ret oploeftet ved tanken om at have en Nam-nut som underviser, og haaber kraftigt paa nogle anekdoter som jeg kan dele med evt. laesere. Naar jeg nu har valgt at ettikere dette indlaeg Organisatorisk underskud skyldes det dog primaert min egen uformaaenhed udi planlaegningens kunst. Tirsdage har jeg sammensat en fagpakke der starter med PSOC 6446 fra 1050-1315 og slutter med COM 6000 fra 1715-2000 hvilket betyder at jeg skal draebe 4 timer downtown hver tirsdag resten af semesteret. Forvent laange blogindlaeg samme tid samme sted.
Studiemiljoet downtown er sparsomt indrettet, og jeg har ikke fundet aekvivalenten til aelkvantor endnu. Indtil videre har jeg hovlet nogle kaffer paa "Bad ass coffee" der befinder sig lige overfor hojhuset hvor undervisningslokalerne er. De bryster sig af deres homegrown caffee herovre og Kona Blend er faktisk heller ikke daarlig. Kaffe er desuden en af de faa ting der er til at betale. Damen bag disken er en punker med vanvittig daarlig musiksmag, taenk Gawin Degraw paa repeat, saa jeg er endnu ikke helt paa det rene med om jeg kan li stedet eller ej. Det er i det mindste mere inspirerende end Starbucks. I det hele taget faar man ikke fornemmelsen af et studiemiljo paa samme maade som man er vant til i Europa. Her kommer man til klasser, og saa skrider man til standen hurtigst muligt. Det giver selvfolgelig ogsaa meget god mening, naar det er hojsommer hver dag, men jeg tror ogsaa det siger lidt om de akademiske traditioner herovre. Lidt mindre studendikos hygge og lidt mere surfs up dude. Can you dig it?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar