torsdag den 28. januar 2010

Campus paradise



Idag havde jeg min første undervisning på HPU's Windward Campus, der ligger lidt oppe af kysten og meget nær min nye hjemstavn Kailua. Og hvilket campus! Præcis som man forestiller sig et universitet på Hawaii, eller sådan ser det i hvert fald ud i min fantasi, så spreder bygningerne sig ud over et større areal midt i junglen omkranset af bjerge. Luften er fyldt af eksotiske duftindtryk, og fremmedartede dyrelyde trænger gennem skumringen. Pludselig springer en mand kun iført lændeklæde ud af skyggerne, og svinger sig ved armenes kraft tværs over parkeringspladsen i en lian... Det sidste er noget jeg finder på, men alt det andet er ganske sandt. Min undervisning finder sted om aftenen, og de fleste undervisere lader døren til vildnisset stå åben, så man kan nyde aftenbrisen i klasselokalet. Jeg bilder mig ind at det er et meget læringsfremmende miljø, jeg er indtrådt i.

Hvad angår undervisningen, så er jeg vist også sikker på at få kam til mit hår, og min hjerne kommer nok til at få brug for al den friske luft, den overhovedet kan komme i nærheden af. Menuen bestod idag af International and Domestic emergency manegement, og de indledningsvise serveringer var ganske ordinære. Men så kom den kogte hund på bordet. Eller abehjerne eller anden upassende spise. 50 % af karakteren i dette fag gives på baggrund af den "emergency response plan" som man på egen hånd udarbejder, og implementerer hos en lokal virksomhed i området. Så skal jeg ellers love for, at man som retoriker er på relativ tynd is i junglen. Vores underviser er eks-marine, og er vist ikke typen der giver ved dørerne, så nu skal jeg ned og lave en emergency response plan for Taco Bell en af de næste dage. Det skal nok blive kønt. Æhhh here goes: First point of order: OOOUUTT! Everybody out really fast. In case first point of order fails: Duck and cover. God bless us all.

Så der er som sædvanligt slanger i paradis.

2 kommentarer:

  1. Hehehe. Måske kan du blive inspireret her:

    http://failblog.org/2009/06/05/fire-alarm-fail/

    SvarSlet
  2. Fantastic! Det opslag skal jeg på en eller anden måde kopiere og gøre min lærer rasende med.

    SvarSlet